 FORELÆSNINGSRÆKKE FORÅR 2012
Kirkelig heraldik
Dansk Heraldisk Selskab organiserer i samarbejde med Folkeuniversitetet i København fem heraldiske foredrag 2012.
Københavns Universitet (Amager), Njalsgade 76, lokale 17.1.26 (ved trappe 17) Nærmere oplysninger kan findes og tilmelding foretages via Folkeuniversitetet i København. Arrangører: Specialkonsulent, ph.d. Niels Arne Dam og Kgl. våbenmaler, cand.mag. Ronny Andersen Kontakt:
Den här e-postadressen är skyddad från spamrobotar, du måste ha Javascript aktiverat för att visa den
Tirsdag 13. marts 2012 Danske stiftsvåbener Foredragsholdere: specialkonsulent, ph.d., Niels Arne Dam & kongelig våbenmaler, cand.mag. Ronny Andersen De danske stifter har siden middelalderen enten ført segl eller våben. Foredraget vil gennemgå de danske stifters heraldik i historisk belysning, samt gøre rede for den nuværende brug af heraldik i den danske folkekirke.
Tirsdag 20. marts 2012 Den svenske kirkes heraldik Kongelig våbenmaler, cand.mag. Ronny Andersen Den svenske kirke har en rig heraldisk tradition, som foredraget vil redegøre for, samt for den svenske kirkes brug af rangtegn i dens heraldik. Endelig vil foredraget se på den aktuelle situation for brugen af heraldik i den svenske kirke.
Tirsdag 27. marts 2012 Oldenborgske fyrstbiskopper - underhold med heraldiske konsekvenser Arkivar, seniorforsker, cand.phil. Nils G. Bartholdy I 1500- og 1600-tallet søgte man at placere yngre fyrstesønner som fyrstbiskopper for dermed at sikre dem en indtægt. Det medførte, at bispedømmets heraldik fik plads i den pågældendes våben.
Tirsdag 10. april 2012 Den katolske kirkes heraldik Fil.mag. Davor Zovko Den katolske kirkes heraldiske traditioner strækker sig langt tilbage. Den heraldiske kunstner Davor Zovko vil gennemgå den katolske heraldiks historie og komme ind på den aktuelle praksis, samt de regler, der styrer brugen af heraldik i den katolske kirke.
Tirsdag 17. april 2012 Johanniter- & Malteserordenens heraldik Professor, ph.d. Peter Kurrild-Klitgaard Middelalderens ”Hospitalsorden”, senere kendt som Johanniterordenen eller Malteserordenen, er den endnu eksisterende ridderorden med de længste heraldiske traditioner. Peter Kurrild-Klitgaard vil give en kort introduktion til de regler og den praksis, der har kendetegnet ordensmedlemmernes kombination af deres familievåben med ordenens symboler, samt give konkrete eksempler herpå hentet primært fra dansk heraldik. |