Kirkens rum har til alle tider været fyldt af symboler. Fra de første kristnes simple graffiti over middelalderens kalkmalerier til nutidens kirkekunst. Kirkens rige billedsprog er indvævet i vores kulturhistorie.
Heraldikken, brugen af og læren om våbenskjolde, opstod i 1100-tallet, og våbenskjoldets signalværdi viste sig hurtigt brugbar også i kirkelige sammenhænge. Det heraldiske billedsprog og den kristne symbolik har i århundreder beriget hinanden.
Våbenskjolde i kirkerummet og på kirkeinventar er vigtige vidnesbyrd om personer og slægter, der har haft betydning for kirkebygningerne, deres benyttelse, vedligeholdelse og udstyr. Anevåbener på gravmæler er kilder til at forstå slægtssammenhænge gennem århundreder.
På samme måde har kirken fundet plads i heraldikken. Det kristne kors har siden heraldikkens fødsel været et af de mest anvendte våbenmærker, ligesom i øvrigt andre symboler med reference til Jesus, Jomfru Maria, helgener, den bibelske verden og den kristne idéhistorie. Blandt protestanter, katolikker og ortodokse udviklede der sig særlige heraldiske traditioner og karakteristika.
Kirkens og heraldikkens formsprog er en fælles arv og forankrer Norden i en bredere europæisk og global kulturhistorie.
Den 12. Nordiske Heraldiske Konference i Roskilde 12.-14. maj 2023 sætter fokus på brugen af heraldik i kirken og kirken i heraldikken.
Emnet skal forstås bredest muligt og kan undersøge brugen af heraldik i kirken som institution, gejstliges personlige og embedsmæssige våbenføring og våbenskjoldes symbolske indhold i kirkelig henseende, men også heraldikkens dekorative og kommunikative brug i kirkens rum.
Arrangørerne af konferencen, Dansk Heraldisk Selskab og Societas Heraldica Scandinavica, inviterer alle interesserede i at indsende forslag til et bidrag til konferencen. Indsend et kort abstract og titel på foredraget samt et kort CV til mailadressen dhs@heraldik.org senest 1. december 2022.
Mer information om konferensen kommer att finnas här.