Anders Fogh Rasmussens våben

Af Peter Kurrild-Klitgaard. Ur Nyhedsbrev nr. 24, oktober 2012.

Da Danmarks mangeårige statsminister, Anders Fogh Rasmussen (1953-), den 5. april 2009 var i afskedsaudiens hos H.M. Danmarks Dronning for efterfølgende at kunne tiltræde som ny generalsekretær for NATO, blev han benådet med Storkorset af Dannebrogordenen. Ordenens statutter (1693) foreskriver, at (storkors-)ridderne er forpligtede til at indsende et våben med valgsprog til ophængning i De Kongelige Ridderordeners Kapel på Frederiksborg Slot og indmaling i Ordenens våbenbøger. (1) Familien havde ikke i forvejen et våben, og dermed blev Fogh Rasmussen den tredje danske statsminister i nyere tid—efter Poul Hartling og Poul Schlüter—der fik behov for at anlægge sig et våben, og samtidigt blev han den seneste i en lang række Venstrepartiledere, der siden 1901 har været i samme situation. Et udkast til våben lå færdigt allerede i sommeren efter udnævnelsen, og fredag den 1. november 2009 blev skjoldet ophængt ved en ceremoni. Våbenet, der blev komponeret i samarbejde med professor Peter Kurrild-Klitgaard og kongelig våbenmaler Ronny Andersen og malet af sidstnævnte, er blasoneret således:

Skjold: I blåt et sølv bøgetræ på en sølv høj ledsaget af to fem-oddede guld stjerner.

Hjelmtegn: En opstigende blå løve med guld bevæbning holdende en fire-oddet sølv stjerne.

Valgsprog: Frihed i fred og fællesskab.

Skitse til våben for NATO’s generalsekretær, fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen (Ronny Andersen).

Den centrale figur i våbenet er bøgetræet og er valgt af flere årsager. Først og fremmest har et træ i hvert fald siden 16-1700-tallet været brugt som et symbol på en frihed, der vokser ud af folket og repræsenterer både rodfæstethed og fornyelse. Folkelige bevægelser i 1700-tallet plantede såkaldte ”frihedstræer”, bl.a. under de nordamerikanske kolonisters uafhængighedskrig imod briterne, ligesom forgængeren til ”Stars and Stripes” var et flag med et træ. Under de borgerlige revolutioner i Frankrig og Italien kom et træ derfor ligeledes til at symbolisere frihed,(2) og dermed et åbenlyst valg for en liberal politiker. Træet er her placeret på en høj, så det kan ses af alle—som et godt eksempel og et ideal at efterstræbe. Som et yderligere motiv kan nævnes, at en række, vistnok ubeslægtede jyske familier med navnet Fog/Fogh, har anvendt våbener, hvori indgår et træ som den centrale våbenfigur.(3)

De næste centrale figurer i skjoldet er stjernerne, og en fem-oddet stjerne er ligeledes et veletableret symbol for frihed. Denne symbolisme går bl.a. tilbage til USA’s antagelse af nationalflaget ”Stars and Stripes” i 1777. Derfra blev symbolet hurtigt udbredt til andre nye, liberal-demokratiske republikker, særligt i Sydamerika, og kom derved til mere generelt at blive associeret med frihedsidealer.(4) Måske med den symbolik som en medvirkende årsag kom stjernerne også ind i flaget for det oprindeligt vesteuropæiske samarbejde i Europa Rådet, hvor 12 guld fem-oddede
stjerner på blå bund siden 1955 har været Europa Rådets flag, og siden tillige EF/EU’s. Igen en markering af Fogh Rasmussens baggrund i liberal politik.

Hjelmtegnets blå løve er naturligvis hentet fra det danske rigsvåben, mens den fireoddede stjerne er en ”heraldiseret” udgave af NATOs symbol: En sølv/blå Polar- eller kompasstjerne på blå baggrund.(5) Det var en symbolsk henvisning til Anders Fogh Rasmussens danske EU-formandskab i forbindelse med den vigtige beslutning om EU-udvidelse i 2002 og som den første danske NATO-generalsekretær. Også i våbenets farvevalg er der klare referencer til Fogh Rasmussens karriere som politiker. Hovedfarven blå opfattes således generelt som frihedens farve og bruges af den årsag af mange liberale partier—herunder Venstre.(6) Hertil kommer, at blå er hovedfarven for både EU og NATO, i det sidste tilfælde sammen med hvid/sølv, der her er våbenets anden hovedfarve.

Valgsproget sammenfatter sprogligt våbenets symbolik ved både at afspejle Fogh Rasmussens grundlæggende politiske holdninger og hvervet som generalsekretær for NATO, som forsvarer friheden og søger at bevare freden i et fællesskab mellem flere lande. Det indeholder tillige et såkaldt initialrim i form af 3 x ”F” som begyndelsesbogstav.

Litteratur:

Achen, Sven Tito (1973). Danske adelsvåbener: En heraldisk nøgle, København: Politikens Forlag.

Achen, Sven Tito (1975). Symboler omkring os, København: G.E.C. Gad.

Kurrild-Klitgaard, Peter (2004). “Ridder Uffe hin ikke så spage”, Heraldisk Tidsskrift, 9, 89, pp. 405-406.

Kurrild-Klitgaard, Peter (2011). “For “frihed i fred og fællesskab”: Storkorsvåben for Anders Fogh Rasmussen”, Heraldisk Tidsskrift, 11, 103, pp. 137-140.

Rasmussen, Anders Fogh (1993). Fra socialstat til minimalstat: En liberal strategi, København: Samleren.

Reitzel, Poul (1946). Vaabenførende Slægter i Danmark, Poul Reitzel (red.), bd. I-III, 1946-1959, København: Det Danske Selskab for Heraldik og Sfragistik.

Noter:

1/ En mere detaljeret præsentation af Anders Fogh Rasmussens våben findes i Kurrild-Klitgaard 2011.

2/ Jf. Achen 1975: 32f. Det kan som et kuriosum bemærkes, at Fogh Rasmussen tidligt anvendte et træ som symbol på frihed, jf. omslaget til den kendte bog Fra Socialstat til Minimalstat (Rasmussen 1993). En anden Venstre-høvding og statsminister, Erik Eriksen, anvendte også i sit storkorsvåben et træ i et blåt felt; her var der dog tale om et guld egetræ og uden ledsagende figurer.

3/ Se f.eks. Rigsarkivets Borgerlige Seglsamling (RABSS), Rigsarkivet; Borgerlig Herold, Rigsarkivet; jf. Danmarks Adels Aarbog 1921; Reitzel 1946-1959; Achen 1973. Det gælder bl.a. den århusianske Fogh-slægt, der kan føres tilbage til købmand og borgmester i Aarhus, Laurids [Lars] Fogh (†1646), og den slægt Fog, der kan føres tilbage til Niels Pedersen Fog (ca. 1570-1628), sognepræst i Storring-Stjær-Galten.

4/ Jf. Achen 1975: 20-22.

5/ Polar-/Nordstjernen valgtes som symbol for det nordatlantiske sam­ar­bej­de mellem de vestlige liberale demokratier i NATO af den åbenlyse grund, at samarbejdet er nordatlantisk, og samtidigt som en stiliseret gengivelse af et kompas. NATO’s første generalsekretær, Lord Ismay (1887-1965), udlagde ved antagelsen symbolikken således: ”a four-pointed star representing the compass that keeps us on the right road, the path of peace, and a circle representing the unity that binds together the 14 countries of NATO.” Tidligere udkast til et våben/flag for NATO havde alle indeholdt 14 fem-oddede stjerner. Polarstjernen gengives i heraldikken—som i et kompas—typisk som en fireoddet stjerne.

6/ Det er ikke utænkeligt, at denne association har været årsag til, at Venstre-lederne I.C. Christensen, Thomas Madsen-Mygdal og Uffe Ellemann-Jensen alle anvendte blå som hovedfarve i deres storkorsvåbener. I hvert fald i det sidste tilfælde vides det med sikkerhed at være årsagen, jf. Kurrild-Klitgaard 2004.